Ofte stillede spΓΈrgsmΓ₯l til produktet
Servicen er beregnet til huller, rifter og andre skader i belΓ¦gningen, typisk efter en tur hen over sten eller grus. De beskadigede omrΓ₯der fyldes og bearbejdes, sΓ₯ bunden igen bliver jΓ¦vn, fΓΈr skien slibes og vokses. Kraftigere skader som en lΓΈs kant eller en flΓ¦kket overside er en anden type reparation, sΓ₯ vis os gerne skiene, sΓ₯ vi kan vurdere dem.
Et Γ₯bent hul lader vand og snavs trΓ¦nge ind mod skiens kerne, og det kan med tiden svΓ¦kke konstruktionen. Desuden bremser et hul glidet og kan rive sne og is med sig, sΓ₯ skien fΓΈles trΓ¦g. Jo lΓ¦ngere skaden stΓ₯r Γ₯ben, jo stΓΈrre er risikoen for, at den vokser sig dybere, og en tidlig reparation giver derfor en lΓ¦ngere levetid for skiene.
Efter reparationen fΓ₯r kanterne en V-Edge-slibning fra Wintersteiger, som standard i opsΓ¦tningen Comfort: 89Β° forrest, 88Β° under stΓΈvlen og 89Β° bagerst. Resultatet er et harmonisk kantgreb, der er fastest under foden og lidt mildere i begge ender, sΓ₯ skien er stabil uden at fΓΈles hidsig. Indstillingen passer til bΓ₯de pistski, all-mountain og park- og offpisteudstyr.
Voksen er det sidste lag, der lΓ¦gges pΓ₯, nΓ₯r bunden er repareret og slebet. Den beskytter belΓ¦gningen mod fugt og kulde og forbedrer skiens glideevne mΓ¦rkbart. En nyrepareret bund har brug for den beskyttelse, fordi den friske overflade ellers hurtigt tΓΈrrer ud. KΓΈrer du meget, kan det betale sig at give skiene ny voks igen i lΓΈbet af sΓ¦sonen.